SmartPhones

På en dag hvor nyheden om at Steven Jobs endnu engang må gå på sygeorlov og at Apples aktier dykkede med over 8 % på børsen (i Tyskland – det var Martin Luther King Day i USA), kan man godt spekulere over om Apple ikke er ved at begå samme fejl som Microsoft, altså det med at en person tegner hele firmaet, som Bill Gates jo gjorde. Og siden spradebassen Ballmer overtog joysticket, har MS jo ikke ligefrem vadet i succeser. Well, ikke at jeg tror at de går ned i morgen, men det er jo lidt tankevækkende at visse analytikere mener at Microsofts aktier ligefrem ville stige i værdi, hvis Ballmer lagde sig syg!

Nå, det var slet ikke det denne post skulle handle om. Nej, det var det pudsige i at da jeg købte min første Apple iPhone (3G) for ca. 2,5 år siden, forsvor alle mine nærmeste venner at de skulle have (kunne leve med) en telefon uden et tastatur. Her er det måske lige på sin plads at skyde ind, at min første Smart/TouchPhone var en LG/Prada, som jeg rent faktisk købte (i UK) før end den oprindelige Apple iPhone kom på markedet i USA. En af mine venner holdt sågar stædigt fast i sin monstertykke Nokia folde-udtelefon, og nåede endda at bestille/købe den sidste model i denne serie.

Efter at jeg så her i slutningen af juni 2010 købte min anden iPhone (4) sammen med min iPad, er der så stille og roligt, nærmest umærkeligt sket ting og sager. I løbet af efteråret er ALLE mine venner skiftet over til SmartPhones. Ikke alle er skiftet til iPhone, dog er procentdelen over 50. Nogen er skiftet til HTC og nogen har holdt i Nokia, dog ikke den tidligere omtalte ven, der, ligesom mig, er gået helt over til Apple: iPhone, iPad MacBookPro.

Hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at før eller siden gør vi alle sammen som jeg😉. Og så er der ikke en gang helt løgn! For at komme med et (andet) eksempel, så har jeg altid været anti-ryger og mange har beskyldt mig for at være nærmest militaristisk i mine holdninger til rygere. Til min 40-års fødselsdag, skrev jeg i min indbydelse at rygning var forbudt man at folk var velkomne til at bruge vores grønne gårdhave, hvis de absolut skulle ryge. Jeg havde forsøgt at formulere dette på en humoristisk men bestemt måde. Desværre var der et par af mine storesøstre der alligevel tog dette meget ilde op – familien er oftest de sværeste at have med at gøre.

Her fem år senere, er der ikke mange der ville drømme om rynke på næsen og min formulering fra 2005, men som et lille kuriosum kan jeg nævne, at jeg siden hen har hørt at min formulering fra den gang faktisk blev diskuteret vidt og bredt. Dog er det så sådan, at der er konsensus om, at jeg var lige et par år for tidligt ude med min formulering. Var der nogen der sagde trendsætter – igen?

Dette indlæg blev udgivet i Current Affairs, Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s