Transformers: Dark of the Moon 3D

Det var godt nok en lang film, lige over 2 timer og 30 minutter. Det er altså lang tid at være sammen med Autobots og Decepticons samt Shia LaBeouf. Det skal siges at de første 90 minutter overvejende var rigtigt gode. Både fordi filmen på en ‘realistisk’ måde linkede sig til rumkapløbet og månelandingerne i 60erne og 70eren samt fordi at filmen rent faktisk, i passager, var væsentligt ‘mørkere’ end de to første film i serien.

Den sidste time var så et langt slagsmål mellem Autobots (Good Robots) og Decepticons (Bad Bots) i Chicagos gader, skyskrabere, floden mv. Jeg skal ikke være den der klager over eksplosioner en masse og snesevis af monsterstore robotter i alle former. Vel ser det da sejt ud når en Autobot forvandler sig fra bil til robot eller omvendt. Men når man har set det 117 gange, fra lige så mange vinkler og med fuld knald på 3D effekterne, så begynder det ærlig talt at blive en smule belastende.

Måske hvis jeg havde været en ti-årig purk, med styr på Hasbros Transformer Univers, ville jeg måske have kunnet forstå at værdsætte det i højere grad. I stedet må jeg indrømme at jeg begyndte at kede mig voldsomt i de sidste 30-40 minutter af filmen.

En ting må jeg dog give Michael Bay, det var første gang jeg oplevede en Beosound 9000 forvandle sig til en flyvende Incepticon – og vel nok også den sidste🙂.

Skuespilpræsentationerne, hvis man da kan kalde dem det, var ikke noget at råbe hurra for. Shia var som sædvanlig ret ringe, Rosie Huntington-Whitely lignede sin forgænger til forveksling. Skal jeg trække en ud, som hævede sig lidt over de andre, må det være John Malkovich, han er altid god til at spille ‘lettere’ vanvittig. Ja, så var der selvfølgelig også lige Frances McDormand, som vel aldrig er totalt elendig, om end hun måske virkede en anelse malplaceret i denne film

4,5 stjerner for de første 90 minutter og 3 stjerne for de sidste 60 – vi lander på en lille 4’er (ud af 6 mulige)

Dette indlæg blev udgivet i At the Movies, Dansk. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s