Mud

Skandale, på grund af weekendens ‘aktiviteter’, har jeg slet ikke fået anmeldt fredagens fænomenalt gode film, som vi så i Empire Bio med en efterfølgende quick-dinner på “Det Eksotiske Hjørne”. Så her kommer en hurtig anmeldelse af “Mud”.

Matthew McConaughey var med i to af midt-90ernes bedste film “A Time to Kill” og “Contact”. I 00’erne gik det op i hat og briller og tåbelige romantiske film – den eneste film som jeg umiddelbart kan huske med ham fra den periode er “Tropic Thunder” som var hæderlig. Han har så nu skiftet agent, og nu er heldet vendt for ham, for “Mud” er vel nok hans hidtil bedste præstation.

Ikke kun McConaughey er god i filmen, men også de to unge skuespillere, Tye Sheridan og Jacob Lofland, samt faktisk hele castet spiller fantastisk godt. Billedsiden er simpelthen også supergod. Om det er sydstaternes fantastiske natur eller om det er forfaldet i en sydstatsby som øjensynligt er blevet ramt hårdt af de seneste års økonomiske nedtur, så er det filmet til UG.

Handlingen vil jeg ikke komme for meget ind på, for en del af filmens præmis er, at tilskueren hele tiden skal være i tvivl om hvad der nu sker og gætte på hvorfor Mud (McConaughey karakter) er havnet i den situation som han befinder sig i. Strandet på en lille ø midt i en sydstatssump, jagtet af politiet og nogle “hårdtslående herrer”, hvor han venter på at hans elskede (Reese Witherspoon) og kun har to unge teenagedrenge til at hjælpe sig…

“Mud” ligger helt klart i top fem over de film jeg har set i år, så den får fem meget STORE stjerner – ud af seks mulige!

subscribesubscribesubscribesubscribesubscribenon-check

Dette indlæg blev udgivet i At the Movies, Dansk og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s