The Wolf of Wall Street

Endnu en gang har Martin Scorsese lavet en fremragende film med Leonardo DiCaprio i den altoverskyggende hovedrolle. Denne gang handler det om den skrupelløse Jordan Belfort aka ‘The Wolf of Wall Street’, som slog sine folder som børsmægler i og omkring New York i 90’erne. Filmen bygger delvis på Belforts selvbiografier, og selv om man næppe skulle tro det efter at have set den, skulle begivenhederne i langt overvejende grad være i overensstemmelse med hvad der skete i virkeligheden!

twows

Filmen varer 179 minutter, hvilket er lang tid! Selv om der 15-20 minutter godt midtvejs i filmen, hvor beskrivelsen af Belforts stadige økonomiske optur, godt hjulpet på vej af alle de former for euforiserende stoffer man kan tænke sig, er ved at gå lidt i selvsving, ‘overlever’ man den lange historie, da måden hans nedtur starter på, er lavet på sådan en sindssyg og helt vildt morsom måde (bare den scene gør filmen til en must-see), at man straks, som tilskuer, igen, får luft til den sidste time, som er mindst lige så underholdende som den første. Wow, det var vist lige dagens længste sætning! Håber den kan forstås, selv om jeg benytter mig af ‘kreativ’ pausekommatering😉

DiCaprio spiller endnu en gang glimrende, som han næsten altid gør, og som han i hvert tilfælde også gjorde det i Scorseses ‘Shutter Island’, ‘The Departed’, ‘The Aviator’ og ‘Gangs of New York’. Matthew McConaughey er også fin i rollen som Mark Hanna, men desværre er han kun med i den første halve time. De øvrige skuespillere, herunder Jonah Hill og Joanna Lumley, er også gode, men det 100% DiCaprios og Scorseses film.

En sindssygt underholdende film, med masser stoffer i alle afskygninger, ludere i alle prisklasser, befriende mange bandeord, en god del full-frontal nudity, bunkevis af bizarre indfald samt en masse sort humor. Eneste klage må være, at Imperial havde skruet så højt op for lyden, at man to eller tre gange var lige ved at synes at det var i overkanten/overstyret. Det virkede lidt som om at Imperial havde slået deres Dolby Atmos system til, i en film som på ingen måde var optaget til at anvende det lydsystem🙂

subscribesubscribesubscribesubscribesubscribenon-check

Dette indlæg blev udgivet i At the Movies, Dansk og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s