(Hundredefodsrejsen)
Her har vi at gøre med endnu en af dette sommerhalvårs filmiske skuffelser. Helen Mirren, som ellers stort set aldrig skuffer, er godt nok kedelig i den her film som den franske snob Madame Mallory … eller er hun egentlig bare en engelsk snob, som gennem hele filmen taler med en belastende (påtaget?) elendig fransk accent?
Familien Kadam fra Indien dumper, via England, og efter at have drevet lidt rundt i Frankrig, ned i den idylliske lille landsby Saint-Antonin-Noble-Val, da bremserne i deres vogn endelig må give op. Familiens far beslutter sig, meget imod resten af familiens ønske, for at investere familiens penge i en nedslidt restaurant, som tilfældigvis ligger lige overfor madame Mallory’s Michelinrestaurant. Sønnen Hassan (Manish Dayal, som er en fremragende kok, forelsker sig i Marguerite (Charlotte Le Bon), som arbejder som kok hos Madame Mallory. Hermed er der lagt i ovnen til forviklinger, kærlighed, drama og intriger.
Well, problemet er så bare, at filmen er holdt på et så blødt feel-good niveau, at dramaet, forviklingerne, intrigerne og kærlighedshistorien aldrig rigtigt kommer ud over rampen, om jeg så må sige. Alle karaktererne, bortset fra en af kokkene hos Madame Mallory, som prøver at chikanere de nye naboer, og som straf prompte bliver fyret af Madame, er alt for søde, og totalt uden kant og landsbyen er alt for idyllisk og poleret. Selv Paris, som optæder i en form for indskudt 2½ akt, kommer til at fremstå alt for pænt, nærmest som en lang og meget lækker reklame for molekylær gastronomi og Noma (hvis man ser filmen med danske øjne).
At give en film med Helen Mirren to stjerner, ligner noget nær blasfemi, ikke desto mindre er det det jeg gør. Jeg kedede mig bravt. Måske hvis de havde skået 30 minutter af den to timer lange film, ville jeg have været en anelse venligere stemt … men næppe nok til at slæbe mig op på tre stjerner!
Nu må 2014 altså gerne snart komme med en en super-duper top-film. Det startede godt med “The Wolf of Wall Street” medio januar, men siden da har der ikke været meget at råbe hurra for. Vi må sørme håbe at Christopher Nolan ikke skuffer med “Interstellar” (premiere 6. november). Er det for meget at forlange at Chris instruerer sit femte mesterværk i streg?
Buch's Film Blog 