Fasandræberne

(The Absent One)

Meget bedre end “Kvinden i buret”! Det er som om at både Nicolai Lie Kaas (Carl Mørck) og Fares Fares (Assad) er kommet op i hastighed, om jeg så må sige, og nu fungerer langt bedre som det umage makkerpar i Afdeling Q. Mørcks bidende sorte humor, er blevet en anelse skarpere, uden at den bliver brugt så meget at det bliver pjattet. Assad er stadig karakteren der forsøger at holde Mørck nede på jorden, men selvfølgelig bliver han alligevel hevet med ind i Mørcks små irregulære forehavender fra tid til anden. Deres nye assistent, i rækken af hårdt prøvede af slagsen, Rose (spillet af den ukendte Johanne Louise Smith) fungerer også glimrende i rollen som den søde sekretær, der dog ikke er uden bid.

Der er spænding stort set fra enden til anden. De mange flashbacks gør at man til tider skal holde tungen lige i munden. Måske de mange flashbacks tager lidt overhånd på et tidspunkt ⅔ inde i filmen, hvor de fortæller noget som vi allerede godt ved skete der for 20 år siden. Men det er en mindre ting synes jeg. Det fungerer ganske glimrende 95% af tiden. Uanset hvad, så er filmen ikke på noget nær samme niveau som andre non-liniære film for eksempel “Pulp Fiction” … “Fasandræberne” er altså til at følge med i 🙂

Nogle anmeldere fokuserer på at filmen er en “How-catch-em”- frem for en “Who-did-it”-film. Og det er jo sandt nok, at det at vi som publikum ved mere end hovedpersonerne ved, stiller særlige krav til instruktøren og hans arbejde. Men Hitchcock gjorde det med overvældende succes i (næsten) alle hans thrillere, og jeg synes faktisk også at Nikolaj Arcel gør det rigtigt godt … uden på nogen måde at antyde at han skulle være den nye Alfred Hitchcock 🙂

Mange skuespillere fra filmen kunne fremhæves, men specielt Kimmie (både i ung version – Sarah-Sofie Boussnina og i voksen version – Danica Curcic) skal fremæves her. De gør det begge to rigtigt godt. Sammenlignet med Sonja Richter fra “Kvinden i buret”, som var fad og kedelig, leverer de to versioner af Kimmie en langt bedre og mere troværdig præstation. Så kan jeg sagtens leve med at Kimme kan vaske 20 års liv på gaden af, med en enkelt tur i den lokale badeanstalt. Måske temmelig urealistisk, men nogen steder skal der jo hugges en hæl og klippes en tå, når så lang en bog  skal koges ned til 120 minutters film.

Det skal indrømmes, at jeg ikke gør så meget i danske film. Men jeg mener at det er en af de bedste danske film jeg længe har set. Nej, jeg bliver aldrig fan af Susanne Bier eller Lars (von) Trier…  Uden at have læst bogen, mener jeg helt klart at historien hænger godt sammen og det, sammen med de glimrende skuespilpræstationer, gør at det er lige før at jeg mener at det er den bedste danske film, i genren, siden Ole Bornedals “Nattevagten”, som jo så også fejrer 20-års jubilæum i dag. Jeg overrasker mig selv, og giver “Fasandræberne” 5 ud 6 mulige stjerner!